Beskrivelse
Hækleopskriften er tilgængelig på dansk og engelsk US
Harlekin babysæt kan hækles i størrelse: 0-3, 3-6, 6-9, 9-12 og 12-24 måneder
Jakkens brystvidde: 56 (59) 63 (66) 69 cm
Hel længde: 28 (30) 32 (34) 36 cm, eller til ønsket længde
Buksernes livvidde: 42 (45) 49 (52) 56 cm
INFO:
Sættets hæklefasthed: 22 m, 15 rk. i den angivne struktur = 10 x 10 cm
Hæklenål: 3 – 3,5 mm, eller den nål du skal bruge for at ramme sættets hæklefasthed.
MATERIALER:
Jakken: 75 (75) 100 (100) 125 g Esther by Permin, 50 g = 230 m, i farve 1, trøjens krop, og 20 (25) 25 (30) 35 g Esther by Permin, 50 g = 230 m, i farve 2, det ensfarvede ærme, og 20 (25) 25 (30) 35 g Esther by Permin, 50 g = 230 m, fordelt på 2 farver til det stribede ærme.
Bukserne: 75 (100) 100 (125) 125 g Esther by Permin, 50 g = 230 m, fordelt på 2 farver, og ca. 10 (10) 10 (10) 10 g Esther by Permin, 50 g = 230 m, i farve 3, den nederste kant på det ene bukseben, og ca. 10 (10) 10 (10) 10 g Esther by Permin, 50 g = 230 m, i farve 4, den nederste kant på det andet bukseben.
Andet garn kan anvendes, så længe hæklefastheden passer, fx Drops Baby Merino. Vær opmærksom på at andet garn kan have en anden løbelængde, der får betydning for garnforbruget.
Yderligere materialer:
- 5-6 duffel knapper 20 mm
KONSTRUKTION:
Jakken hækles oppefra og ned. Først hækles nakken og det øverste af ryggen frem og tilbage. Forstykket hækles direkte på bagstykkets opslagsrække og halsen dannes. Derpå samles arbejdet under armene og resten af kroppen hækles ned. Ærmerne hækles direkte på oppe fra og ned.
Bukserne hækles oppefra og ned med venderækker i bag for at gøre dem højere, hvorefter de hækles ned og derefter samles mellem benene. Hvert bukseben hækles færdigt for sig. Fordi de hækles oppefra og ned, er de rigtig nemme at tilpasse til præcis ønsket længde.
Hjælpevideo til opskriften:
SVÆRHEDSGRAD:
★★★★ ☆
Husk at gemme PDF-filen på din enhed med det samme efter køb. Linket er kun aktivt i 48 timer af sikkerhedshensyn.